Dyr

Små hunde, katte og andre dyr må medtages uden betaling, hvis de er anbragt i håndtaske eller lignende og forbliver i tasken under hele rejsen.

Dyr, der ikke er i håndtaske, kan normalt medtages til børnetakst. Husk du ikke må placere dyr på sæderne.

Dyr skal altid være i snor under befordringen og må iøvrigt ikke være til gene for de øvrige passagerer eller tilsmudse toget.

Togpersonalet kan afvise befordring af dyr, hvis de skønnes at være til gene.

Førerhunde, der er forsynet med Røde Kors-emblem samt service- og signalhunde, der er forsynet med emblem, kan medtages gratis.