Hirtshalsbanen

Den 27. maj 1908 vedtoges en lov om anlæg af en lang række privatbaner i Danmark, bl. a. fire i det gamle Hjørring Amt: Hjørring-Løkken-Åbybro, Hjørring-Hørby, Vodskov-Østervrå samt Ålbæk Hjørring med en sidebane fra Vellingshøj til Hirtshals.

De tre førstnævnte baner, der løb i oplandet syd for Hjørring blev åbnet for drift i juli 1913, november 1913 og i maj 1924. Banerne kunne ikke klare konkurrencen fra busruterne samt privatbilismen, så de blev lukket i årene 1950-1963.

Egnen nord for Hjørring var frem til 1900 tyndt befolket, og man havde ikke travlt med at få "egen bane". Først i 1915 blev der givet eneretsbevilling til en bane fra Ålbæk til Hjørring (HA), men 1. Verdenskrig betød en udsættelse af baneanlægget.

Den 31. marts 1917 vedtoges en lov om anlæg af fiskerihavne på den jyske vestkyst, herunder også havnen i Hirtshals, og herefter blev banen fra Hjørring til Hirtshals opprioriteret.

Stor arbejdsløshed i årene efter 1. Verdenskrig betød, at række forarbejder til anlæggelse af Hirtshalsbanen blev sat igang, og i 1923 blev resten af arbejdet på denne bane udbudt i licitation, mens anlægget af banen fra Hjørring til Ålbæk blev sat i bero.

Den 18. december 1925 blev Hirtshalsbanen indviet, og den første køreplan indeholdt fem tog i hver retning. Banen til Ålbæk blev aldrig til noget, men den spøgte længe, og først i 1954 blev anlægsregnskabet for Hirtshalsbanen og den aldrig byggede bane til Ålbæk afsluttet!

Til driften anskaffedes to damplokomotiver, fire personvogne, 2 post- og rejsegodsvogne, 14 godsvogne, hvoraf tre kunne fungere som bænkevogne - vogne som kunne bruges til transport af passagerer på sommerdage. Snart viste det sig, at dampdriften var for dyr, og i 1927 anskaffedes en motorvogn fra Scandia i Randers og i 1933 et 330 HK diesellokomotiv fra Frichs i Århus.

I 1937 blev skibsruten Hirtshals-Kristiansand taget i brug, og Hirtshalsbanen fik gennemgående vogne fra DSB's eksprestog "Nordpilen" til og fra Hirtshals Havn. 2. Verdenskrig satte en stopper for færgetrafikken til og fra Norge, og den blev først genoptaget i 1949. Fra 1957 blev Norgesruten udbygget til jernbanefærgeoverfart, og Hirtshalsbanen fik en ny transportopgave med de mange godsvogne til og fra Norge.

Privatbanerne havde fra 1913 Hjørring Vestbanegård som egen station, men det var upraktisk især for passagererne, der ofte måtte spadsere mellem DSB's banegård og Vestbanegården. Efter en omlægning af banerne omkring Hjørring blev privatbanernes tog ført ind til DSB's banegård fra 3. oktober 1942.


Hjørring Vestbanegård 1928. Tog mod Hirtshals til venstre og tog mod Løkken forrest. 
 

I Hirtshals lå den oprindelige station uden for byen. En påregnet udvidelse af byen hen mod stationen udeblev, og banen omlagdes derfor efter få år fra Emmersbæk og nærmere byen til en midlertidig stationsbygning mellem by og havn. Først i 1939 fik byen den nuværende stationsbygning.

De fire Hjørringbaner havde allerede fra starten en vis form for driftsfællesskab, og fra 1. april 1939 blev banerne sammenlagt i et aktieselskab, A/S Hjørring Privatbaner (HP). Samme år begyndte Hjørring Privatbaner sin busdrift med ruten Hjørring-Lønstrup. Efter 2. Verdenskrig udvidede Hjørring Privatbaner med flere busruter, og fra 15. december 1977 overtog HP også driften af Hjørring bybysser. Flere ruter kom til, og i 1990 havde man over 30 busser i drift med en chaufførstab på ca. 75.

Med den store godstrafik til og fra Norge var sporet mellem Hjørring og Hirtshals efterhånden meget slidt. I årene 1964-1974 blev det oprindelige spor med 24,39 kg/m skinner derfor udskiftet med nye 37 kg/m skinner lagt på bøgesveller i skærveballast, og i 1970/71 fik banen radio- og fjernstyringsanlæg med fjernstyring fra Hirtshals station.

 
Godsvogne rangeres ombord på Norgesfærden 1991
 

I 1948 moderniseredes passagertrafikken med anskaffelsen af to skinnebustog fra Scandia i Randers. Med motormateriellet fra de nedlagte Hjørringbaner og skinnebusserne kunne Hirtshalsbanen i begyndelsen af 1960'erne køre en køreplan med 12-15 tog i hver retning dagligt.

 
Y-tog på Hirtshals havn ved Norgesfærgen 1991
 

I 1968 kom Hirtshalsbanen også med i Y-togsfamilien, da man anskaffede to 2-vognstog. Senere indkøbtes et 3-vognstog og et 2-vognstog. Til godstogstrafikken anskaffede banen et nyt diesellokomotiv fra lokomotivfabrikken MaK i Tyskland i 1958 og yderligere ét fra fabrikken Henschel ligeledes i Tyskland i 1977.

 
Y-tog på Hjørring station
 

Hirtshalsbanen opførte i årene 1980-82 et nyt jernbaneværksted og remiseanlæg på Skydebanevej i Hjørring, og fra 23. maj 1982 indførtes timedrift baseret på faste minuttal suppleret med halvtimesdrift i morgen- og eftermiddagstimerne mandage-fredage.
Hjørring Privatbaners busselskab blev i 1995 udskilt i et selvstændigt selskab, Nordtrafik. Fra 28. maj samme år måtte Nordtrafik afgive bybuskørslen i Hjørring til et andet selskab efter licitation. Nordtrafik blev i 2003 overtaget af Wulff Bus, der i dag er et datterselskab af Arriva.
 
Siden 1982 er togtrafikken på Hirthalsbanen samt busdriften afviklet på en entreprenørkontrakt med Nordjyllands Trafikselskab.
 
I maj 1995 indviede Color Line en ny passagerterminal med gangtuber ud til de enkelte færgelejer. Året efter blev der lavet en forlængelse, så gående passagerer til og fra Hirtshals og ikke mindst Hirthalsbanens nye standsningssted Color Line kunne gå i et lukket gangsystem til og fra færgerne.
 
I 1996 indviede Hirtshals Havn, Color Line og Hjørring Privatbaner en helt ny kombiplads med rillespor ved Color Lines færgelejer til ekspedition af veksellad, trailere og containere. Samtidig ophørte transporten af gods på konventionelle godsvogne i forbindelse med Norge.
 
Hirtshalsbanens strækningsspor blev i årene 1996-2001 udskiftet med 60 kg/m skinner på betonsveller i skærveballast.